Du er altid velkommen til at kontakte TakeAwayKing via ovenstående kontaktoplysninger. For at holde serviceniveauet højt og omkostningerne nede, opfordrer vi til at indlede din henvendelse med en e-mail eller en SMS. Vi vender altid tilbage – det garanterer vi.
Du finder den enkelte restaurants kontakoplysninger i menuen 'Kontakt' på restaurantens egen side her på TakeAwayKing.
Det er vigtigt for os at oplyse dig om at TakeAwayKing.com, som drives af TakeAwayKing ApS, er 100% dansk, og afregner SKAT, MOMS osv. i Danmark. Ingen penge overføres til udlandet - alt forbliver i Danmark. Dét synes vi er værd at tænke over, når du bestiller takeaway.
Samtidig har vi gjort det så billigt som muligt for restauranterne at sælge takeaway online. Andre steder betaler de typisk omkring 25-35% af deres ordrer - hos TakeAwayKing betaler restauranten kun almindelige betalingsgebyrer på ca. 1,2% - 1,5% alt efter hvordan der betales. Dét synes vi også er værd at tænke over, når du bestiller takeaway.
Denne tekst – i det følgende refereret til som ”betingelserne” i enhver form – dækker over alle former for politikker og betingelser – herunder bl.a. brugsbetingelser, handelsbetingelser, forretningsbetingelser – samt GDRP- og privatlivspolitik, cookie-politik og lignende.
For at benytte en eller flere services – website, app eller andet – leveret af TakeAwayKing ApS er det påkrævet, at du til enhver tid har læst, forstået og accepterer disse betingelser. Lever du ikke op til dette, skal du ikke benytte vores services.
Ved brug af en eller flere af vores services, bekræfter du at du lever op til ovenstående, samt at du er 18 år eller ældre, eller er i besiddelse af juridisk forældre- eller værgeaccept til formålet.
Restaurationer, caféer og lignende, som via TakeAwayKing udbyder sit menukort, samt mulighed for at bestille herfra, refereres til i det følgende som ”restauranten” i enhver form.
Brugere af TakeAwayKing, som benytter en eller flere services til at bestille mad, kommunikere med en restaurant eller lignende refereres til i det følgende som ”kunden” i enhver form.
TakeAwayKing tilbyder for kunderne bl.a.:
TakeAwayKing tilbyder for restauranterne bl.a.:
Services leveret af TakeAwayKing kan bestå af en del indhold, som er leveret af tredjeparter/restauranter. Her er der tale om bl.a. indhold på menukort, herunder tekst, billeder og priser, samt potentielle anmeldelser m.m.
TakeAwayKing har som udgangspunkt ikke verificeret indhold fra tredjeparter, hvorfor TakeAwayKing ikke er ansvarlig for noget af dette indhold.
Det vigtigste formål med TakeAwayKing er at give kunderne en dejlig oplevelse både i forbindelse med afgivelse af bestilling, som ved indtagelse af det bestilte. TakeAwayKing kan dog ikke garantere at det afhentede/leverede mad, drikkevarer eller lignende er egnet til at indtage som fødevare, hvorfor kunden dermed opfordres til altid at undersøge dette inden indtagelse.
Ansvaret for kvaliteten af leveret mad, drikkevarer og lignende bestilt via en af de af TakeAwayKing udbudte services ligger således 100% og endegyldigt hos den enkelte restaurant.
Når der skal findes en restaurant på takeawayking.com kan man enten finde de nyeste på forsiden eller søge i søgefeltet til formålet. Her søger man på postnummer, bynavn eller landsbynavn og vælger en restaurant fra listen.
Når og hvis du gør brug af bestillingsfunktioner via en eller flere af de af TakeAwayKing udbudte services, så:
TakeAwayKing forbeholder sig retten til at afvise betjening af enhver kunde, hvis TakeAwayKing finder det passende. TakeAwayKing forbeholder sig også retten til at annullere din bestilling, og i samme forbindelse forsøge så vidt muligt, at informere dig om denne annullering.
Fortrydelsesret:
Bemærk venligst, at du ved afgivning af bestilling, og bestillingen er godkendt af restauranten, ikke kan annullere bestillingen, og du er ikke berettiget til tilbagebetaling i henhold til fortrydelsesret. Derfor gælder fortrydelsesret på 14 kalenderdage fra kontraktens indgåelse, i henhold til dansk forbrugeraftalelov ikke, når du bestiller ydelser og produkter fra TakeAwayKing, da der er tale om køb af madvarer.
De af TakeAwayKing udbudte services kan som kunde benyttes uden at være logget ind. Men oprettes en brugerkonto, og der er logget ind, knyttes eventuelle bestillinger til ens konto. Derved kan de være nemmere at finde frem igen.
For at kunne oprette en brugerkonto, er det nødvendigt du leverer personlige informationer, som kan inkludere dit navn, leveringsadresse, kontaktoplysninger, betalingsoplysninger og/eller andet. Vores politik for databehandling beskriver, hvordan vi håndterer disse personlige informationer.
TakeAwayKing forbeholder sig retten til at afvise en ny registrering eller at annullere en eksisterende registrering når som helst.
Når man som kunde opretter en brugerkonto hos TakeAwayKing, vil kunden blive bedt om at oprette en selvvalgt adgangskode.
Det er kundens eget ansvar at holde denne adgangskode privat og fortrolig, og samtidig at øjeblikkeligt underrette TakeAwayKing, hvis der mistænkes nogen form for uautoriseret brug af konto, e-mailadresse og/eller adgangskode. Det er kundens eget ansvar at holde sin brugerkonto privat. Benyttes kontoen af en anden person tilfalder alle handlinger kunden selv. Derfor betragtes f.eks. ordrer foretaget med brugerkontoen som værende gyldige uanset om det er kunden selv eller en person med uønsket adgang, som har foretaget handlingen. Ordren kan derfor ikke annulleres eller tilbageføres.
TakeAwayKing giver brugere mulighed for, nu eller i fremtiden, til en af de af TakeAwayKing udbudte services, at indsende tekst, billeder og videoer eller lignende i denne tekst refereret til som ”Brugerindhold” i enhver form. Alt indsendt materiale bliver TakeAwayKing ejendom ved modtagelse. TakeAwayKing forbeholder sig retten til ikke at offentliggøre brugerindhold.
Du siger ja til, at TakeAwayKing må offentliggøre dit navn og brugerindhold på hjemmesiden, sociale medier eller andre medier kontrolleret af TakeAwayKing. Du siger også ja til, at TakeAwayKing ikke anbefaler noget specifikt brugerindhold, samt at alt ansvar for indhold du indsender til TakeAwayKing hviler hos dig.
Alt indhold på de af TakeAwayKing udbudte services, inklusive tekst, scripts, billeder, grafik og lignende, men undtaget 3. parts varemærker og logoer, ejes eller er licenseret til TakeAwayKing. Brugen af dette indhold er underlagt copyright og andre intellektuelle ejendomsrettigheder gældende ifølge dansk lovgivning.
Du må ikke, og skal ikke forsøge, at opnå nogen ret til noget af det beskrevne indhold. Du siger ja til ikke at indgå i brug af, kopiering eller distribution af noget af dette indhold.
Du har lov til at hente og vise indholdet fra de af TakeAwayKing udbudte services på en computerskærm (inklusiv enhver mobil eller tablet enhed), gemme dette indhold i elektronisk form på en privat disk (men ikke enheder forbundet til et netværk), eller printe en kopi af indholdet til din egen private, ikke-kommercielle brug, så længe du ikke ændrer i originalindholdet.
TakeAwayKing forbeholder sig alle rettigheder der ikke udtrykkeligt er anført i disse betingelser.
I videst mulige omfang i henhold til gældende dansk lovgivning begrænses TakeAwayKing's ansvar i forhold til tab for dig i forbindelse med disse betingelser sig til den fulde værdi af den transaktion du har foretaget via TakeAwayKing. TakeAwayKing kan ikke holdes ansvarlig for efterfølgende tab, skader eller indirekte tab opstået fra din brug af en eller flere af de af TakeAwayKing udbudte services.
TakeAwayKing kan ikke holdes ansvarlig for fotografiske eller typografiske fejl i forbindelse med detaljer eller beskrivelser af specifikke restauranter. TakeAwayKing påtager sig ikke ansvar for kvaliteten af mad og drikke leveret af restauranterne.
TakeAwayKing kan og må til enhver tid og uden varsel tilføje eller på anden måde tilrette disse betingelser. TakeAwayKing anbefaler, at du læser betingelserne grundigt, hver gang du besøger en af de af TakeAwayKing udbudte services, da de kan påvirke dine rettigheder.
TakeAwayKing kan fra tid til anden vælge at tilbyde værdikoder, gavekort og rabatter til sine kunder. Disse tilbud kan uddeles gratis eller mod en værdiydelse.
Værdikoder, rabatter eller gavekort tilbudt via en af de af TakeAwayKing udbudte services eller andre medier, kan ikke indløses til kontanter hos TakeAwayKing, eller bruges efter deres respektive udløbsdato.
TakeAwayKing har ingen forpligtigelse til at indløse nogen værdikoder, rabatter eller gavekort, hvis TakeAwayKing bedømmer disse til at have være ændret i, eller er forfalsket.
Ved brug af en rabatkode skal hele beløbet benyttes på en gang. Eventuel overskydende rabat frafalder. Der kan kun benyttes én rabatkode per bestilling.
Hvis du vil bestille for mere end det beløb en rabatkode lyder på, skal du blot betale differencen. Hos TakeAwayKing er der forskellige online betalingsmuligheder, herunder de mest gængse betalingskort samt mobilbetaling. Det er som udgangspunkt ikke muligt at kombinere rabatkode eller gavekort-kode med kontantbetaling, og/eller forskellige rabatter, kampagner og lignende.
Ved tvistsager, enten imellem os eller en deltagende restaurant og en forbruger, vil vi altid opfordre til, at lade vores kundeservice forsøge at ordne tvisten. De har de bedste værktøjer til den slags.
Skulle du som forbruger ikke ønske at være i direkte kontakt med parterne, så stiller EU et centralt organ til rådighed til den slags (art. 14 sektion 1 ODR-regulation EU 524/2013). Du kan finde deres website og klageformular her: https://webgate.ec.europa.eu/odr/main/index.cfm?event=main.home.show
Disse handelsbetingelser er underlagt lovgivningen i Danmark, og skal fortolkes i overensstemmelse med denne. Enhver tvist mellem dig og TakeAwayKing skal afgøres af de danske domstoles enekompetence.
Disse betingelser og evt. andre offentligt tilgængelige lovtekster hos TakeAwayKing, udgør den fulde aftale mellem dig og TakeAwayKing omkring TakeAwayKing som selskab og de af TakeAwayKing udbudte services.
TakeAwayKing kan ikke holdes ansvarlig for brud på vores forpligtigelser i disse handelsbetingelser, hvis vi er forhindret eller afholdt fra at overholde vores forpligtigelser på grund af en årsag der er udenfor vores kontrol. Dette inkluderer brand, lynnedslag, oversvømning, ekstremt vejr, strejke, lockout, krig, civil uro, fejl i telekommunikation, -computersystemer eller andet.
Uanset hvordan andre elementer i denne tekst tolkes, så kan TakeAwayKing ikke holdes økonomisk ansvarlig for nogen form for tab der måtte være i forbindelse med brugen af en/eller flere af de af TakeAwayKing udbudte services, herunder TakeAewayKing.com.
Oplever du problemer eller andet med en restaurant opfordrer vi til at du kontakter restauranten direkte. Alternativt kan du altid kontakte os, hvorefter vi tager kontakt til restauranten, men dette vil som regel blot forøge kommunikations- og behandlingstid.
De af TakeAwayKing udbudte services, især takeawayking.com og/eller andre browserbaserede services, bruger ofte cookies for at kunne fungere. Det drejer sig primært om cookies til grundlæggende funktionalitet, samt cookies til statistik.
Ved at benytte en af TakeAwayKing udbudt service accepterer du dette forhold.
Hos TakeAwayKing har du altid ret til at se, hvilke informationer vi opbevarer om dig. Det er ligeledes din ret til enhver tid at få disse oplysninger ændret og/eller slettet, såfremt dette er muligt i forhold til lovgivningen. Nogle oplysninger kan eksempelvis være underlagt regnskabslovgivning, hvilket kan betyde at de først må slettes efter en årrække.
TakeAwayKing agerer som databehandler, mens Azure og/eller Simply agerer som dataopbevarere.
Vi vil altid opbevare så få oplysninger om dig som muligt, og overdrager aldrig identificerende oplysninger til nogen form for tredjepart. Skulle du på noget tidspunkt opleve andet, vil vi meget gerne høre fra dig, så vi kan håndtere problemet. Privatliv og cybersikkerhed har høj prioritet hos TakeAwayKing.
Bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering er en vigtig opgave, som vi hos TakeAwayKing tager meget alvorligt. Vi arbejder derfor løbende med at leve op til lovgivningen, og dermed bidrage til, at TakeAwayKing ikke bliver anvendt til hvidvask eller finansiering af terrorisme.
Med udgangspunkt i det kendskab, vi har til vores kunder, arbejder vi løbende på at identificere, samt underrette Hvidvasksekretariat, om eventuelt mistænkelige forhold.
Vores arbejde med at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering udspringer af TakeAwayKings AML-politik, som er udarbejdet i overensstemmelse med vores mission, vision, strategier og mål. Politikken skal via en række risikobegrænsende foranstaltninger sikre, at TakeAwayKing lever op til hvidvaskloven. Politikken skal dermed minimere risikoen for, at TakeAwayKing bliver misbrugt til hvidvask eller terrorfinansiering.
TakeAwayKing har en nul-tolerance for kundeforhold der er under mistanke for hvidvask og/eller terrorfinansiering, og alle mistænkelige forhold bliver indberettet uden nogen form for varsel til Hvidvasksekretariatet.
Opgaverne med hvidvask- og terrorbekæmpelse har grundlag i følgende dele
Del 1 - AML: Grundet virksomhedens størrelse og struktur har vi meget korte kommunikationsveje, hvorfor hvidvaskansvarlige rapporterer ethvert mistænkeligt forhold til de øvrige deltagere i virksomhedens drift. Arbejdet herfor udspringer af AML, og arbejdet med virksomhedens løbende transaktionsovervågning, evt. løbende kontroller, samt implementering af gældende lov har ligeledes grundlag her.
Del 2 - Compliance: Kontrollerer og vurderer om forretningsgange er effektive, samt om evt. mistænkelige forhold bliver underrettet Hvidvasksekretariatet.
Del 3 - Intern Revision: Vi vurderer løbende på hvorvidt TakeAwayKings definerede politikker, forretningsgange og kontroller er funktionsdygtige og fungerer optimalt.
Overvågning af transaktioner
Vi vurderer løbende mulighederne for implementering af yderligere såvel manuel- som systembaseret overvågning af data og transaktioner, og iværksætter så mange initiativer som muligt. Vi vil gøre hvad vi kan for at have et så effektivt og automatiseret overvågningsflow som muligt.
Internationale pengeoverførsler
Disse er ikke-eksisterende hos TakeAwayKing. Vi foretager udelukkende transaktioner til pengeinstitutter i Danmark.
Risikobegrænsende foranstaltninger
I bestræbelserne på at minimere risikoen for hvidvask og terrorfinansiering, har vi fokus på:
1. Kend din kunde-procedurer
Ved oprettelse af kundeforhold og undervejs i kundeforholdet skal "Kend din kunde"-procedurer følges i overensstemmelse med vores regler og retningslinjer herfor.
Procedurerne er udarbejdet således, at det ud fra en risikobaseret tilgang sikres, at kundens identitet fastlægges tilstrækkeligt, og at kundeforholdet i øvrigt ikke udsætter TakeAwayKing for risiko for misbrug til hvidvask og/eller terrorfinansiering.
2. Undersøgelses- og noteringspligt
Opdages noget mistænkeligt, skal undersøgelser af forholdet igangsættes omgående. Resultater af undersøgelserne skal noteres og opbevares.
3. Transaktionsovervågning
Transaktioner i forbindelse med køb og salg hos TakeAwayKing, som overførsel af kunders tilgodehavender, og oprindelse heraf, skal effektivt overvåges for en vurdering af, om kunders aktiviteter er i overensstemmelse med den viden, vi har om kundeforholdene, herunder om faktiske og forventede forretningsomfang, og om aktiviteterne i øvrigt forekommer mistænkelige.
4. Underretningspligt
Ved enhver mistanke om, at en transaktion, midler eller en kundehenvendelse har tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme, skal forholdet indberettes til Hvidvasksekretariatet.
5. Opbevaringspligt
Alle dokumenter og registreringer om kunder, herunder oplysninger om kundeidentitet, kundetransaktioner og resultater af undersøgelser skal opbevares i mindst 5 år efter kundeforholdets afslutning.
Adfærdsprincipper om forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering
Vi påtager os loyalt og ansvarligt at bekæmpe økonomisk kriminalitet.
Vi vil sikre, at ledelse og medarbejdere arbejder efter følgende adfærdsprincipper med tilhørende handleanvisninger:
1. Vi sætter altid etik før profit.
2. Vi følger loven og lovens ånd.
3. Vi vil gerne kigges i kortene og går ind for gennemsigtighed.
4. Vi arbejder målrettet med vores virksomhedskultur.
5. Vi påtager os ledelsesansvar og sikrer, at alle medarbejdere tager ansvar i forhold til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.
6. Vi samarbejder konstruktivt med alle interessenter, herunder myndighederne.
Generelt tages der forbehold for slå- og formuleringsfejl. Ved tvivl rettes henvendelse til TakeAwayKing for at spørgsmålet afklaret.
Nu kan du endelig bestille mad på nettet med god samvittighed!
Hos TakeAwayKing betaler restauranterne 0% i salgsgebyr.
Andre steder betaler de typisk 25-35% af hver ordre.
Så finder vi restauranter m.m. i nærheden
Pizza, burger, sushi, salat eller noget andet lækkert
Vi holder dig opdateret indtil du har din mad
Kender du den magi der kan være ved den helt rigtige menu?
Den der mmmhh-magi?
- Mums.